Anerkendelse af retten til at bruge tegnsprog

Dette er et af kerneformålene med EUD’s arbejde, og der er sket en betydelige ændring i de senere år på dette område. Blandt andet har vi opnået, at Europa-Parlamentet har stillet forslag om anerkendelse af tegnsprog i 1988 og igen i 1998, og Europa-Kommissionen sponsorerede i 1996-1997 et tegnsprogsprojekt, som blev gennemført af EUD. Disse handlinger har fungeret som katalysator for medlemssammenslutninger, som har samarbejdet med deres nationale regeringer om at sørge for praktiske og i adskillige tilfælde forfatningsmæssig eller juridisk anerkendelse af deres respektive nationale tegnsprog.

I de senere år har EUD med gode resultater ført kampagne sammen med sine medlemmer for at øge synligheden af tegnsprog i Europa, både på nationalt og europæisk plan. EUD har også fået anerkendelse af tegnsprog længere op på den politiske dagsorden såvel som forbedring af tegnsprogenes status sammenlignet med talte sprog. EUD vil fortsæt stræbe efter fuld og juridisk anerkendelse af tegnsprog i Den Europæiske Union, Europarådet og alle de nationale regeringer i EU som minoritetssprog, lige som de har anerkendt visse talte sprog som minoritetssprog og regionale sprog. Der er intet grundlag for udelukkelse af tegnsprog, især intet lingvistisk grundlag da forskningen for længst har vist, at tegnsprog faktisk ER sprog. Den største forhindring, som skal ryddes af vejen, er mange regeringers og juridiske rådgiveres holdning, idet de ikke mener, at tegnsprog er ægte sprog og ikke er klar over eller forstår vigtigheden af tegnsprog for døve mennesker. Vi er allerede kommet langt, men vi er endnu ikke færdige! Vi har stadig brug for jeres opbakning inden for dette område, både på nationalt og europæisk niveau.