Styrkelse via kommunikation og information

Omfattende udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi har fjernet nogle af de kommunikationsbarrierer, som døve støder på, men det kan dog også skabe andre potentielle vanskeligheder (for eksempel software/hardware, der ikke er kompatibelt, udstyrsomkostninger mv.). EUD har været involveret i at undersøge nye fremskridt inden for dette felt og har fungeret som rådgiver for en række nationale døveforeninger og andre organisationer, som beskæftiger sig med udvikling af forslag til projekter inden for dette område. Sammen med Europæisk Handicap Forum (EDF) har EUD også drevet lobbyvirksomhed for at opnå ændringer i europæiske direktiver og programmer, som er relevante for dette emne (f.eks. EU-direktiverne om telekommunikation, e-Europe-programmer, forsknings- og udviklingsprogrammer i EU-regi mv.).